Nyheder - aktuelle emner - nye tiltag

Rubinminen starter - sådan!

True North Gems’ rubinmine i Vestgrønland har taget første spadestik …og antændt de første sprængladninger, så rubiner og safirer fra Grønlands længe ventede ædelstensmine kan komme til overfladen – og ud på verdensmarkedet – i 2015.

Det er resultatet af et langsigtet og fokuseret arbejde fra det canadiske mineselskab True North Gems og dets grønlandske datterselskab, hvor vi har deltaget i arbejdet med at etablere dialog og opbygge relationer med alle de interessenter, der er i et sådant komplekst og nyskabende projekt.
 

Arctic Circle i Reykjavik

1400 deltagere fra hele verden viser, at Arktis er ‘hot’ – Islands præsident har stor succes med at brande Reykjavik som dét sted, hvor alle der har interesse i Arktis, mødes én gang om året: Arctic Circle Conference’ i år samler talstærke delegationer – ikke kun fra de arktiske lande, men fra Singapore, England og 20 andre lande.

Vi deltager for at forstærke vores relationer til de personer og organisationer, der kommer til at forme rammerne for udvikling, erhvervsliv og virksomheder i Arktis – og alt, der ligger nord for 45 gr N – de kommende år. En udvikling, der er i fuld gang.

http://arcticcircle.org/


Public Affairs på nye veje

Vores aktiviteter inden for public affairs stiger kraftigt i takt med efterspørgsel fra vores kunder - både i forbindelse med konkrete udfordringer og langsigtet interessevaretagelse og opbygning af beredskab.

Nu udvider vi rækkevidden ved at indgå aftale om at bygge netværk med islandske, canadiske og britiske samarbejdspartnere, der ligesom os arbejder med praktisk orienteret etablering og varetagelse af relationer.

 

Politisk kommunikation rykker

Vi er optaget i et netværk om politisk kommunikation, hvor virksomheder og organisationer samles og deler erfaringer om, hvordan man mest effektivt sætter dagsordenen i debatten – og navigerer mellem de mange forskellige aktører med det største udbytte.

Betydningen af public affairs – hvordan man bedst varetager sine interesser i spændingsfeltet mellem myndigheder, politikere og ikke mindst embedsmænd – er i stærk vækst:

Vi oplever et stærkt stigende behov for at arbejde med fokus på public affairs fra flere og flere af vores kunder. De har brug for at forstå og deltage i beslutningsprocessen i tide, så der ikke tages beslutninger, der sætter dem skakmat i det lange løb. Nogle oplever også situationer, hvor der er behov for en hurtig og målrettet indsats for at sikre sine interesser eller for at undgå at komme i en uønsket position.

Vi arbejder med hele spektret af kommunikation, og ser public affairs som en voksende, men integreret del af virksomhedens samlede public relations og udadvendte aktiviteter.

Kontakt os, hvis du vil høre om vores erfaringer på området.
 
 

Kommunikationsplan et must

Lige nu laver vi kommunikationsplan for to virksomheder – og der er tegn på, at flere og flere virksomheder vil have overblik og kontrol over, hvordan de fokuserer deres budskaber og gør dem sammenhængende.

Kommunikationsplanen er ikke længere en statisk manual, vi tager ned fra hylden ved festlige lejligheder eller når der er strid om, hvorvidt der skal indrykkes tre annoncer to gange hver anden måned eller omvendt… Kommunikationsplanen er kun umagen værd, hvis den tager udgangspunkt i virksomhedens strategiske mål og samtidig kan bruges i det daglige arbejde på en måde, der er både inspirerende og målrettet.

Det kræver en kommunikationsplan, der er fleksibel og som tager højde for de mange platforme vi i dag kommunikerer på, og de mange kanaler, man skal blive hørt på og trænge gennem.

Vi har udviklet en simpel og målrettet metodik til at udvikle en solid, men fleksibel kommunikationsplan, der løbende opdateres og måles.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om en effektiv kommunikationsplan med "paid, owned & earned media".
Boman Kommunikation / PR Network Danmark | Tuborgvej 5, 2900 Hellerup - Denmark | Tlf.: +45 35 31 11 00