Skab en helhedIntegrér din kommunikation og få mere troværdighed
I den daglige kontakt med omverden og ansatte er det væsentligt, at din virksomhedskommunikation er sammenhængende og bygger på en overordnet strategi. En integreret kommunikation kan øge virksomhedens troværdighed og påvirke virksomhedens omdømme positivt. Men det kræver, at både interne og eksterne kommunikationsformer spiller sammen og bedst muligt formidler virksomhedens kerneværdier.
Gør mere end de andre
Mange virksomheder springer over, hvor gærdet er lavest, og nøjes med at liste en række flotte ord på hjemmeside og intranet. Det er langt fra nok. Vi kan hjælpe dig med at finde frem til de værdier, der underbygger virksomhedens eksistensberettigelse, vi hjælper med at gøre dem tydelige og indarbejde dem i virksomhedens dagligdag. For kun på den måde vil de blive vedkommende og troværdige for medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
Positionér dig rigtigt
Boman Kommunikation kan hjælpe med at afdække, hvilke mål og midler, der passer til din virksomheds behov. Vi ser gerne på dine konkurrenter og det marked, som du opererer på, før vi sammen lægger en plan for, hvordan din virksomhed opnår den mest hensigtsmæssige positionering. |